I dette hæfte fortælles en historie om teknologisk forfald: Om højovnsteknologien i Kina.
I Kina har man brugt højovne til jernudvinding i mere end 2000 år. De fandtes til langt op i 1800-tallet i næsten alle egne af Kina – hvert sted tilpasset lokale forhold med hensyn til størrelse, råstoffer og byggematerialer. Men de største og mest avancerede værker blev udkonkurreret af billigt jern fra Storbritannien – kun i de fattigste egne var der stadig komparative fordele ved jernudvinding fra ganske små højovne. I 1958 forsøgte kommunisterne under formand Mao at genrejse en lokalt funderet kinesisk jernindustri, men den lange erfaring og avancerede viden, som havde ligget til grund for de traditionelle værker, var da gået tabt.
Forord
Mens teknologihistorie oftest handler om succeshistorier og tekniske fremskridt, skal vi her beskæftige os med den kinesiske jernindustris negative udvikling: Fra verdens mest avancerede jernproduktionsteknologi omkring år 1600 gennem en teknologisk og økonomisk rutsjetur til en forholdsvis primitiv teknologi, som omkring 1900 kun overlever i de fattigste egne af landet. Denne historie er modstykket til udviklingen i samme periode i Europa fra en ny og uprøvet teknologi gennem Den Industrielle Revolution til den teknologi, som i dag dominerer, også i Kina.
Fra slutningen af 1800-tallet gjorde forskellige kinesiske regeringer forsøg på at optage den moderne vestlige teknologi, i første omgang uden ret meget held. Landet blev afhængigt af import af stort set hele forbruget af jern og stål. Men det 20. århundredes store konflikter – Første og Anden Verdenskrig samt Den Kolde Krig – har ofte afskåret importen, og i disse perioder har den traditionelle industri fået nye muligheder. Det bedst kendte forsøg på at genoplive Kinas traditionelle jernindustri skete under det såkaldte Store Spring Fremad, 1958–60; vi skal slutte med at se på denne kampagne og bruge tekniske og historiske indsigter i et forsøg på at rette en del misforståelser om den.
Formålet med hæftet er at vise nogle eksempler på vekselvirkningen mellem teknologi, økonomi, geografi og politiske beslutninger i historiens gang. Studiet bruger flere slags kilder til belysning af disse faktorer, og vi skal også se på den kritiske tilgang, som er nødvendig for at få det bedste ud af kilderne.
Stor tak til Annie Winther og Søren Clausen for sproglig og faglig kritik.
Donald B. Wagner, april 2008
> til top
