Materialelære 2 er det andet temahæfte af en serie på tre, der omhandler malematerialernes opbygning og egenskaber. Seriens indhold og pædagogiske struktur bygger på en gradvis fordybelse i stoffet på tre niveauer med stigende sværhedsgrad.
I Materialelære 2 anvendes en del fagudtryk, som kræver nærmere forklaring. På den måde lægger temahæftet op til, at læseren selv skal søge flere informationer. Hæftet omhandler både facts om malerfagets materialer såvel som debat om holdninger til malefagets udvikling.
Forord
Dette temahæfte om bygningsmalerfagets materialer udgør nummer to i en serie på i alt tre hæfter.
Bag udgivelsen står foreningen KOBOLT, der repræsenterer landets malerfaglærere.
I denne udgave er der foretaget mindre redaktionelle ændringer af indholdet, i forhold til tidligere udgivelser.
Materialelære 2 er en fortsættelse af Materialelære 1, og den er bredere og mere dybtgående.Det betyder bl.a., at der bliver anvendt en del fagudtryk, der kræver nærmere forklaring. En del af forklaringerne findes i hæftets tekst og illustrationer. Men vi opfordrer til, at der supplereres med opgaver og forsøg. Vi har forsøgt at viderebringe nogle af de facts, der er om malerfagets materialer.
Forfatterne har bestræbt sig på at præsentere temahæftets forskellige emner i et letforståeligt sprog, der understøttes af tilhørende illustrationer.
Det er vort håb, at Materialelære 2 kan give inspiration til en god og spændende materialelæreundervisning for bygningsmalerefagets lærlinge.
August 2003
John Hansen, Uffe Madsen & Kaare Stuhr
> til top